Jeg har lige mistet min far. Hans liv og død har fået mig til at reflektere og tænke på den største gave, som han har givet mig. Modet til at følge mine drømme selvom alle odds er imod. 

Min far har været syg hele sit liv. Han har fået mange flere gode år end vi havde håbet på. Tabet har sat gang i tankerne, om det vigtigste jeg har lært af ham. At følge min drøm trods forhindringer. På en og samme tid var far meget traditionel og samtidig fulgte han sine drømme. Den sidste drøm om at køre ud i det blå i en autocamper forblev en drøm. Drømmen opstod i Marocco, hvor han så hvordan folk nød livet fra en autocamper, som de parkerede lige udenfor byporten til hans yndlingsby. Og da han først havde set muligheden, så fulgte alle de nye muligheder om at nyde livet fra de mange autocamperpladser ved de danske lystbådehavne.

Han blev født med en fejl i hjerteklapperne og han er blevet opereret flere gange gennem livet. Flere livstruende operationer og mange – rigtig mange – mindre operationer. Da jeg var 4 år sagde jeg farvel til ham første gang. På falderebet fik han tilbudt at få indopereret nogle kunstige hjerteklapper. Det var et forsøg, som man ikke vidste, om det ville virke. Men alternativet var et definitivt punktum for livet. Ved et mirakel virkede hjerteklapperne og lægerne gav ham 8 år mere at leve i. 8 år til at være en del af min brors og min opvækst. En livs-gave til ham og os. Efter 8 år tikkede de kunstige hjerteklapper lystigt videre. Som et bornholmerur i en stille stue. Og hvert år har været et mirakel.

Han måtte ikke arbejde og belaste hjertet. Men han kunne ikke sidde stille og lade livet og drømmene passere forbi. Så han trodsede lægernes advarsler og begyndte at arbejde fuld tid igen. Han trodsede lægernes advarsler og købte drømmegården samtidig med at han arbejdede fuld tid. Han trodsede lægernes advarsler og rejste til eksotiske steder. Han fulgte sine drømme og levede i stedet for at overleve.

Det er den arv, jeg tager med mig videre.

Jeg vil følge mine drømme og leve. 

Træd ud på din drømmesti

Drømme er lige så forskellige, som vi mennesker er. Nogen drømmer om ro andre drømmer om adrenalinfyldte oplevelser. Nogen drømmer om en skøn fast base, hos andre ligger drømmen i, at de ikke ved, hvad de står op til. Nogen springer hovedkulds ud i drømmene, mens andre har det bedst med at planlægge og tage velovervejede skridt i den rigtige retning.

Der er ikke nogen drømme, der er mere eventyrlige end andre og der er ikke en vej, der er mere rigtig end en anden. Drømmen og vejen tager udgangspunkt i det sted i livet, som du befinder dig i. 

Drømme ændres og formes med tiden. Jo tættere du kommer på drømmen, des klarer kan du se dig selv i den. Måske indser du, at drømmen slet ikke er så spændende som du troede. Så skal du give dig selv lov til at ændre retning og gå efter en ny drøm. Det kan også være, at når du kommer hen til målet, så har du lært så meget nyt, at du finder ud af, at det du troede var endemålet, kun er et skridt på vejen mod en udvidet drøm. Når du drømmen og det føles rigtigt, så nyd det. Læn dig tilbage og lev den. Når drømmen på et tidspunkt bliver hverdag og tommerummet opstår, så er det på tide at træde ud på en ny drømmesti.

Mange gange åbner stien sig først, når man har trådt ud på den. Det kan være angstprovokerende at træde ud på en sti, hvor man ikke kan se, hvor den ender. Men når det første skridt er taget, så åbner der sig altid nye muligheder og veje, som man ikke har kunne se, da man stod ved start. Nogen gange bliver man nødt til at tage en dyb vejrtrækning og træde ud på stien, uden at vide, hvordan man kommer videre.

Vi har alle fået inspirationen til vores drømme fra mennesker vi har mødt, film eller bøger. Husk på, at de personer du bruger som inspiration oftest har gået på deres drømmesti i mange år. De har haft mange drømme og sikkert også indset at nogen af drømmene ikke passede til dem alligevel. De er også startet et sted. 

Vi er oftest ikke alene. En livspartner og børn kan have indflydelse på drømmene. Der er to måder at udleve drømmen på. Enten kører du solo-løb og lever i to spor – et spor med familien og et spor, hvor du udlever drømmen. Eller også gør i en ekstra indsats og finder frem til fælles drømme. Del dine drømme med din livspartner og lyt til din partners drømme. Inspirer hinanden, del og snak sammen. Fælles drømme er lige så fantastiske, som individuelle drømme – måske endda mere fantastiske. Drømme bliver nogen gange bedre, når man deler dem med nogen.

Vejen hen til drømmen er lige så spændende og vigtig, som selve drømmen. Man vokser med opgaven og udvikler sig selv. Alt hvad man lærer på sin vej kan være med til at gøre drømmen endnu mere fantastisk. Det er drømmestien, der er spændende. Når først drømmen er opnået, så er det en smuk platform og udgangspunkt mod nye drømme.

Lykkes det altid at komme helt hen til drømmen? Hvis drømmen er at vinde en million i Lotto, så er drømmen udelukkende styret af faktorer og held, som du ikke har indflydelse på. Eller hvis man som helt grøn springer direkte ud i det og forventer, at man uden erfaringer kan køre et kæmpe firma, så er der for mange huller i ens viden, til at man kan overskue konsekvenserne af ens beslutninger. Oftest er der også faktorer, der kræver, at drømmen løbende tilpasses. Et eksempel er håndteringen af corona, hvor lande blev lukket ned og nye krav skulle overholdes for at kunne rejse. Der er en ydre verden, et samfund, som vi skal koordinere vores drømme med. Der er også praktiske ting, som skal med ind i ligningen. Der skal mad på bordet, benzin i tanken og måske et tag over hovedet. 

Jeg er den impulsive type

Jeg drømmer om frihed og en uforudsigelig hverdag. Jeg drømmer om at rejse og møde nye kulturer. Jeg er af den type, der kaster sig hovedkulds ud i det og ikke tænker på konsekvenser. Jeg tager udfordringerne, som de kommer og løser dem i nuet. Der er ikke langt fra tanke til handling. 

Jeg har altid drømt om frihed, rejser og sundhed. Da jeg fik børn skiftede mine drømme retning. Fundamentet er stadig frihed, rejser og sundhed, men nu er den vigtigste faktor at inkludere familien. At være der sammen mine børn og min mand. Set fra mit sted, så er mine drømme ikke noget værd, hvis jeg skal gå drømmestien alene. Så selvom jeg ønsker at springe direkte ud i næste drøm, så sørger for, at dele mine drømme og få dem flettet sammen med min mands drømme og i stedet for at kaste mig hovedkulds ud i det, så venter jeg og søger for, at vi begge er med. Min mand har også vilde drømme, men han har det bedst med, at han ved, at drømmestien er mere sikker inden han træder ud på den.

Vores børn er nu så store, at de er begyndt at følge deres egne drømme. Jeg har et egoistisk ønske om, at vi på en eller anden måde kan få vores drømme vævet ind i hinanden. Mit ønske er, at vores liv, indimellem og på allersmukkeste vis, bliver vævet ind i hinanden og giver fælles oplevelser. Den drøm er så stor for mig, at jeg gerne vil tilpasse mit liv og min drømmesti, for at opnå den. 

Det er drømmestien der er selve oplevelsen – ikke selve drømmen. Og jeg går gerne spændende uplanlagte ruter på min drømmesti. For mig er det de spontane eventyr, der giver krydderi i hverdagen.